TANDBLEGNING
Vi tilbyder professionel tandblegning som hjemmeblegning med skinner samt hos os på klinikken. Sidstnævnte metode er dog kun mulig, hvis dit behov for blegning af tænder skyldes sygdom.
Årsagen er en række EU-regler på området, der betyder, at der udelukkende må bruges milde midler til tandblegning – med mindre misfarvningerne skyldes sygdom.
De milde midler bleger tænderne lige så effektivt som mere koncentrerede blegningsmidler, men resultatet opnås i et langsommere tempo. Derfor er hjemmeblegning nødvendig når behandlingen foregår med denne type blegningsmiddel, da du ellers om patient skulle besøge os i klinikken ad flere omgange.
Den generelle pris på tandblegning er dog grundlæggende den samme, uanset om du får udført blegning af tænder derhjemme eller hos os.
Kontakt os på 74 55 23 04 eller info@jels-tand.dk, hvis du ønsker mere information om tandblegning – eller book en tid online her.
ET FLOT, LYST SMIL MED TANDBLEGNING
Det første folk bemærker er dit smil. Hvis det er flot og lyst, vil det vække deres opmærksomhed på en positiv måde. Et flot smil kan samtidig give dig øget selvtillid og bevirke, at du bliver gladere for dig selv.
Derfor er tandblegning et populært valg, hvis tænderne er blevet misfarvede gennem tiden eller hvis eventuel medicin eller sygdom har gjort smilet mat og tænderne mørke og grimme.
Misfarvning af tænder opstår typisk, fordi farvestofferne fra kaffe, te, rygning og mad over tid sætter sig i selve tænderne. Det resulterer i farveændringer, som er umulige at børste væk – og disse kan derfor kun fjernes med en tandblegning.
Midlet der benyttes ved en tandblegning, virker ved at trænge ind i tanden og spalte farvekornene i misfarvningerne, så de bliver endnu mindre. Denne spaltning gør, at tanden kommer til at se lysere ud.
Inden vi påbegynder en tandblegning, anbefaler vi altid en tandrensning. Denne fjerner nemlig de misfarvninger, som sidder uden på tænderne – hvorimod en tandblegning fjerner de misfarvninger, der sidder inde i selve tanden.
TANDBLEGNING SOM HJEMMEBLEGNING
Vi benytter hjemmeblegning i skinner, hvis dine misfarvede tænder ikke bunder i en medicinsk diagnose.
Det foregår på den måde, at vi tager aftryk til et sæt blegeskinner, som specialfremstilles til dine tænder hos en autoriseret tandtekniker. Du vil derefter få en blegeskinne til både overkæbe og underkæbe samt en mild blegegele med hjem.
Inden du forlader klinikken, sørger vi dog for at booste blegningsprocessen ved hjælp af både gel og lysaktivering. Dermed får dine tænder de bedste forudsætninger for at opnå en lysere nuance.
Herefter benytter du i en periode på 7 til 14 dage dine blegeskinner og blegegele én gang om dagen i 2 timer derhjemme. Du bestemmer selv, hvornår på døgnet du udfører din tandblegning, men vi anbefaler du vælger samme tidspunkt hver dag.
Du bestemmer selv, hvor lyse dine tænder skal blive og styrer selv din behandling. Dermed stopper du således blot, når dine tænder har opnået den ønskede nuance.
Med en professionel tandblegning af denne type kan du opnå en op til 6% lysere nuance, hvilket giver dig et både flot og naturligt resultat. Professionel tandblegning ved hjælp af denne metode udbydes i øvrigt udelukkende hos tandlæger. Det er din vished for, at der bliver passet godt på dine tænder samtidig med at du opnår et smukt smil.
TANDBLEGNING PÅ KLINIKKEN
Tandblegning på klinikken udføres, hvis misfarvningerne skyldes sygdom.
Her opnår du på kun 1 time op til 35% hvidere tænder.
En tandblegning på klinikken foregår ved, at vores tandfaglige personale påfører en kraftig blegegele som bliver aktiveret med lys. Gelen skal skiftes flere gange under behandlingen og man kan eventuelt blege længere tid på nogle af tænderne, hvis der er en uensartet misfarvning.
Hvis misfarvningerne skyldes en rodbehandling, kan der suppleres med en blegning af tanden indefra. Her fyldes tanden med blegemiddel, som skal skiftes med en uges mellemrum, indtil den ønskede effekt er opnået.
UDSKIFTNING AF FYLDNINGER ELLER TANDRETNING I FORBINDELSE MED TANDBLEGNING
I forbindelse med en tandblegning vil plastfyldninger og kroner ikke blive bleget. Disse skal derfor eventuelt skiftes efter blegningsprocessen, så de passer til dine nye flotte tænder. Medfødte misfarvninger kan desuden ikke altid bleges.
Hvis dine tænder står skævt eller kipper indad, vil de desuden altid virke mørkere. Der er fordi, lyset brydes på en anden måde i de prismer tænderne er opbygget af, når vinklen er en smule anderledes i forhold til dine øvrige tænder.
Tænder som står skævt eller ligger hen over hinanden er samtidig svære at holde rene og samler derfor lettere misfarvninger. Dette kan ofte nemt afhjælpes med en mindre kosmetisk tandretning på klinikken som supplement til din tandblegning.
SÅDAN HOLDER DIN TANDBLEGNING LÆNGST
Efter din tandblegning er det vigtigt, at du vedligeholder dine tænder rigtigt for at få det flotte resultat til at holde længst muligt:
- Børst tænderne grundigt to gange om dagen – helst med en tandpasta med et højt indhold af fluor.
- Brug tandtråd hver dag for at mindske risikoen for at der samler sig misfarvninger og skidt i mellemrummene mellem tænderne.
- Undgå mad og drikke som kan misfarve tænderne – særligt rødvin, kaffe og the.
- Undgå rygning.
Efter en tandblegning kan der i øvrigt opstå øget følsomhed i tænderne, særligt når de kommer i kontakt med kulde. Du kan også opleve isninger i tænderne samt irriteret tandkød. Bivirkningerne forsvinder dog som regel i løbet af nogle få dage.
PRIS PÅ TANDBLEGNING
Du kan se et komplet overblik over vores priser – herunder også vores pris på tandblegning – her.
Vær opmærksom på, at der inden tandblegning altid foretages en lovpligtig diagnostisk grundundersøgelse med eventuel røntgen. Denne undersøgelse kan udelukke eventuelle sygdomstilstande, der kan påvirke effekten af din tandblegning og virke forebyggende på dit tandhelbred generelt.
Har du spørgsmål til blegning af tænder, vores priser på tandblegning eller brug for hjælp kan du kontakte os på på 74 55 23 04 eller info@jels-tand.dk.