Ondt i nabotand efter tandudtrækning

Har du fået trukket en tand ud, og oplever du efterfølgende smerter i nabotanden, i kæben eller området omkring den udtrukne tand, så er det ikke ualmindeligt. Der findes forskellige årsager til, at du kan få ondt i nabotand efter tandudtrækning, men fælles for dem alle er, at de kan behandles. Har du ondt i nabotand efter tandudtrækning, og søger du svar på, hvad der forårsager dine smerter, eller hvordan du kan forebygge smerter i nabotand efter tandudtrækning? Så læs med her på siden og få svar på de fleste gængse spørgsmål.

Gode råd mod smerter efter tandudtrækning

Det er ganske normalt med smerter efter tandudtrækning, men fortsætter smerterne i flere dage, bør du kontakte din tandlæge. Der er dog også nogle ting, du selv kan gøre, for at forebygge smerter. Nedenfor giver vi dig nogle gode råd mod smerter efter tandudtrækning.

  1. Køl såret og giv det ro: Såret har brug for ro, så det kan hele hurtigst muligt. Derudover kan du eventuelt lægge en ispose eller noget andet koldt på kinden efter operationen for at mindske hævelsen. På denne måde kommer du godt fra start.
  2. Undgå varm mad og hård kost: Du kan med fordel holde dig til flydende eller blød kost i starten. Undgå derudover gerne varm mad, indtil smerterne tager af.
  3. Undgå rygning og alkohol: Undgå så vidt muligt alkohol og rygning de første 24 timer.
  4. Skyl ikke såret de første 24 timer: Såret har brug for ro, så det kan hele. Efter 24 timer kan du skylle med klorhexidin 0,12% eller saltvand for at mindske risikoen for infektion.
  5. Tag smertestillende håndkøbsmedicin: Har du fået trukket en tand ud, så vil området være bedøvet i starten. I takt med at bedøvelsen tager af, vil smerterne normalt tage til. Har du stærke smerter, kan du tage 2 Panodiler 3 gange dagligt.
  6. Børst dine tænder: Det er vigtigt, at du børster de andre tænder, som du plejer, så du undgår ondt i nabotand efter tandudtrækning og mindsker risikoen for infektion.

Hvor længe har man smerter efter tandudtrækning?

Det er normalt med smerter og ømhed de første par dage efter tandudtrækning. Vokser hævelsen fortsæt, og har du stadig smerter efter 2 dage, bør du kontakte din tandlæge for at tjekke for infektion.

Det er vigtigt med en god mundhygiejne også efter tandudtrækning. Du bør dog afholde dig fra at børste eller skylle såret de første 24 timer. Derfor er det stadig vigtigt, at du børster de øvrige tænder, da det er med til at mindske risikoen for infektion. Også mundskyl er et godt supplement. Har du stadig stærke smerter på 3. eller 4. dagen, så kontakt os omgående.

Smerter i kæben efter tandudtrækning

Det er heller ikke ualmindeligt med smerter i kæben efter tandudtrækning. Tager smerten til og bliver uudholdelig, kan der være tale om en dry socket, som bør behandles hurtigst muligt.

Nogle gange kan det være svært at lokalisere smerten, og måske er du i tvivl, om det i virkeligheden er kæben eller nabotanden, der gør ondt. En såkaldt dry socket er en ikke ualmindeligt komplikation i forbindelse med en tandudtrækning. Det kan være en ret smertefuld, men ufarlig tilstand, der oftest opstår i forbindelse med udtrækning af tænder. Her vil du opleve en dunkende smerte, der stråler ud i kæben.

Hvad er en dry socket?

Dry socket betyder på godt dansk, at hullet eller soklen, som tanden har siddet i, er tørret ud og dermed ikke er helet rigtigt. I forbindelse med en tandudtrækning vil der altid være en blødning efterfølgende, og det størknede blod vil være med til at lukke hullet og isolere området. Ved en dry socket er dette ikke tilfældet, og området vil således være blotlagt.

En dry socket kan være en yderst smertefuld tilstand, men smerterne kan lindres ved at lægge en gaze med nellikeolie ned i hullet. Behandling har en øjeblikkelig smertelindrende effekt og er hurtig og let at udføre. Har du mistanke om en dry socket i forbindelse med en tandudtrækning, så kontakt Tandlægerne i Jels allerede i dag og få hjælp hurtigst muligt.

Beskadiget nabotand efter tandudtrækning

Ved en kompliceret tandudtrækning kan det i sjældne tilfælde også ske, at nabotanden bliver beskadiget. Det er altid ærgerligt, når det sker, men i nogle tilfælde kan det simpelthen ikke undgås. Har du ondt i nabotand efter tandudtrækning, fordi tanden er knækket eller beskadiget, så vil hverken du eller tandlægen være i tvivl, og den rette behandling vil blive igangsat. Her vil det være nødvendigt at restaurere den beskadigede tand.

Smerter efter tandudtrækning af visdomstand

Udtrækning af visdomstand er en større operation, og det er normalt med smerter i dagene efter. Tager smerterne til, og har du stadig stærke smerter på 3. dagen, så kontakt os hurtigst muligt.

Hos Tandlægerne i Jels har vi mange års erfaring i at behandle smerter efter tandudtrækning af visdomstand. Vi vil hurtigt kunne lokalisere årsagen til problemet og hjælpe dig godt på vej med den rette behandling. Kontakt os allerede i dag for at blive hurtigt smertefri.

Få hjælp ved ondt i nabotand efter tandudtrækning

Som du kan se, er der forskellige ting, der kan gøre sig gældende og forårsage smerter og komplikationer i forbindelse med en tandudtrækning. Fælles for dem alle er, at de kan behandles, og at dine smerter kan lindres. Hos Tandlægerne i Jels har vi hjulpet mange tilfredse patienter gennem årene og har stor erfaring i at lokalisere årsagen til smerterne og igangsætte den bedst mulige behandling. Oplever du ondt i nabotand efter tandudtrækning, smerter i kæben eller lignende så kontakt os allerede i dag og få den hjælp, du har brug for.

Kontakt os

Hennekesdamvej 12, Jels
6630 Rødding

74 55 23 04
info@jels-tand.dk

Bliv ringet op